onsdag den 11. januar 2017

2017 starter psykisk skidt ud... og så er det min fødselsdag i morgen!

Jeg har virkelig haft nogle trælse uger her mellem jul, nytår og starten af januar. Generelt så har det sidste halve år været meget anstrengende psykisk. Jeg er drænet for livsenergi og det går ud over alle aspekter af mit liv. Uddannelse, venner, familie og parforhold. Jeg har svært ved at se en lys fremtid og har haft for meget pres på længe. Så jeg er fast besluttet på at stoppe på uddannelsen og fokusere på at få det psykisk bedre og så snarest finde frem til et bedre match rent uddannelsesmæssigt.

Jeg er godt klar over at jeg bliver 29 i morgen, og jeg er håbløst laaaaangt bagud i forhold til min alder og hvad andre i denne har opnået, men sådan er det bare ikke gået for mig. Skylden er klart min egen, da jeg ikke har lyttet til hvad min krop har forsøgt at fortælle mig. Jeg kunne være stoppet for længst og ikke være nået så langt ud. MEN det er nemt at være bagklog og jeg håber at jeg finder nogle løsninger på min situation indenfor den nærmeste fremtid.

Det er ret flovt for mig at skulle opgive noget, for det er jeg ikke vant til. Jeg altid færdiggør altid det jeg har sat i værk, men her koster det simpelthen for meget for mig psykisk til at det er det værd. Måske vil jeg fortryde det valg en dag, men som jeg ser det lige nu, så er det det eneste rigtige for mig at gøre. Jeg må håbe at der er en plads derude et sted til sådan en som mig. Hvis jeg da bare vidste hvor dette sted er.

Min støttelærer på skolen vil dog gerne have en samtale med mig engang i næste uge, men jeg er fast besluttet også selvom det vil betyde en periode på kontakthjælp (som jeg altid har svoret jeg ikke skulle på - koste hvad det ville!). Jeg vil bruge mødet til at få takket af for alt det hun har hjulpet med og så få sat en streg i sandet. Færdig og slut med det!

Jeg var til psykolog igår og her talte jeg også med hende om de tanker jeg har gået og kæmpet med. Hun virkede også til at have stor forståelse for mit valg og fik mig til at forklare i dybden hvad det er der ligger til grund herfor. Det er jo ikke ligefrem nye tanker, men de har været der allerede i starten af uddannelsen (som jeg jo også startede på for at udfordre mig selv - det har så været en for stor udfordring).

Talte også om at jeg har fødselsdag her den 12. (i morgen) og at jeg ikke har specielt meget lyst til at skulle "fejre" den. Kæresten har heller ikke planlagt noget og der bliver nok heller ikke nogle gaver. Det gør mig egentlig ikke noget, da jeg i mere end 10 år har hadet mine fødselsdage og forsøgt at fortrænge dem. Det er bare en træls dag der skal overståes. Har ikke nogle gode minder fra mine fødselsdage og derfor ignorere jeg helst den dag på året.

Har dog planlagt at kæresten og jeg skal i biffen og se den nyeste Star Wars film i aften engang. Det er ikke en film der interesserer mig, men kæresten er en livslang fan af det univers, så tænkte jeg ville gøre noget godt for ham, når nu han har skulle døje med sådan en som mig i så lang tid. Vi har nemlig 6 års dag den 14. Januar. Så det skal jo fejres. Tænk sig at der er gået så lang tid allerede - det er helt ubegribeligt!

Dagen idag er indtil videre kun brugt på min ynglings beskæftigelse - sidde i sofaen, se film og spise (der er en meget god grund til at min kropsvægt nærmer sig den af en Blåhval). Jeg har stadig julepynt til at ligge i nogle bunker rundt omkring (det er dog taget ned alt sammen - dygtige Lotte!), så jeg får vitterligt ikke gjort en skid herhjemme.
Meeen måske der snart skal til at ske lidt, så humøret ikke tynges ned af alt det rod. Bum! Hvem kommer og hjælper? Nogle frivillige!? Næ, det tænkte jeg nok - i gider sgu heller ikke! Det er alt det gråvejr, regn og blæst. Det gør sgu intet godt for sjælen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar