tirsdag den 4. august 2015

Mit liv som kattemor - Mylrebæ, savn og strømme af tårer


Ja det er jo snart ved at være noget længe siden i har hørt fra mig sidst, og det skyldes at livet som kattemor har taget rigtig meget af min tid, samt selvfølgelig depressionen. Vores første hittekilling blev afleveret på internatet, da vi synes det var på tide den fandt et permanent hjem. Det tog rigtig hårdt på mig og jeg var rigtig rigtig ked af det. Jeg havde selvfølgelig stadig Rolf at tage mig af. Rolf (den lille sorte bagved Mini Muh og den stribede er self. Findus) fandt Stig og jeg nede på Viborg togstation og den kom straks med os hjem og fik mad og blev taget af. Ham har vi på nuværende tidspunkt haft i tre uger. 
Tanken om at Findus ville få et kærligt hjem gjorde at afskeden blev det lettere. Damen fra Dyrenes Beskyttelse skulle ud og hente nogle killinger ved en Jem og Fix og tog derfor Findus med ud forbi internatet på turen. Det betød også at der kom en overraskelse med hjem til os.



Denne lille skønhed er nu også en del af vores lille kattefamilie. Hun er kommet til at hedde Pippi. Hun er ikke den kønneste kat, men simpelthen noget af det mest kælne og søde jeg nogensinde har oplevet. Hun er bare det sødeste! Så hun blev en form for plaster på såret efter Findus. Dog har hun haft så voldsomme problemer med mylrebæ, at vi har måtte vaske dørmåtten tre gange og vores lænestol. Yup, det er så bagsiden af medaljen kan man sige, specielt fordi hun har fået for vane at skide foran vores hoveddør - og det er tyndt og meget ildelugtende. Så der har været morgener hvor man skulle igang med rengøring fra start og man kunne være sikker på det skulle til igen senere på dagen, nogengange tre-fire gange om dagen. 


Men derudover er hun en dejlig kat, og hun og Rolf er da også kommet i noget medicinsk behandling og er på skånekost. Det har simpelthen været sådan en god oplevelse med Dyrenes Beskyttelse. De har bare hjulpet og støttet i vores arbejde, så kan varmt anbefale at man bliver plejemor for hittekillinger. 


Rolf som herhjemme bliver kaldt for Proppen, er en meget let-elskelig herre. Han er bestemt og meget MEGET madglad. Ham er jeg godt nok faldet pladask for, og hvis det kan lade sig gøre, så beholder jeg ham! Ham og mig har bare fået et helt særligt bånd og det er guld værd. Er dog lidt nervøs for om han kan ske at være syg, da han snotter og har haft en del øjenbetændelse, men nu er han i medicinsk behandling og så må tiden og tests vise om han er ok. 



Udover alt det kattehalløj, så er der sket det at vi har fundet en billig og flot sofa på genbrug. Træet er i eg og stoffet er i kunstruskind. Den er faktisk enormt flot til prisen (200,-) og damprens og vask har hjulpet en hel del og den ser næsten ny ud. Så lidt godt er der da sket.
Derudover skal jeg over på en ny medicin, som koster 800,- for 28 tabletter! Det er vanvittigt, men alternativerne ødelægger tænderne, så derfor bliver denne valgt. Det er et nyt præparat der hedder Brintellix, og de vil gerne have at jeg prøver det og så krydser vi fingre for at det kan hjælpe mig, OG at Sygesikring Danmark vil dække noget af omkostningerne!


Nu til det jeg har gruet at skulle bearbejde. Jeg har for en tre dage siden kontaktet internatet for at høre hvordan det gik med Findus, som de vidst havde omdøbt til Freja eller Frida, men den jeg fik fat i gennem deres facebook side, havde haft ferie og kunne ikke fortælle noget. Her igår får jeg så endelig en besked fra hende med nyt, og det var desværre dårligt nyt.
Da vi afleverede Findus var hun glad, sund og rask. En dejlig blød pels og en kærlig, dog lidt nervøs killing. Klar til at få et hjem. Damen fra internatet fortalte mig i beskeden, at Findus var blevet aflivet samme dag, da de havde testet hende positiv for katteaids.
Det faldt som en bombe herhjemme - specielt da vi overhovedet ikke kunne tro på at hun var syg, for hun var jo sund og rask! Så den dag gik med at søge info om katteaids og ringe til vores dyrlæge og damen fra Dyrenes Beskyttelse. Der stod nemlig på nettet at sygdommen kan smitte ved brug af samme kattekasse, madskål osv. Så vi var jo straks nervøse for vores to 3 årige katte, samt hittekillingerne.
Der er derfor bestilt tid til tests af vores egne to katte og så krydser vi fingre for der ikke er noget galt med dem, og det samme gælder selvfølgelig killingerne, men dem skal vi ikke betale for.

Jeg har simpelthen ikke ord for hvor ked af det jeg er. Jeg blev gal og tænkte at det havde været en fejl at aflevere hende derude og at jeg gerne ville have passet hende alligevel. Det er bare ikke sjovt at have passet og plejet en killing i over to måneder og så bliver den bare aflivet. Alle de følelser og kampe, spildt på et dyrlæge tjek.
Det føles bare så, forkert, så ligegyldigt, så spildt! Spild af liv. Mere kan jeg ikke lige magte at skrive om det emne lige nu, da det stadig er lidt for tæt på. Så jeg vil smutte igen og nusse min dejlige Propper, som lige nu ligger og spinder ved siden af mig på sofaen.

God tirsdag til jer alle og pas på dyrene derude.

R.I.P. Findus - du er så savnet og elsket!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar